Partnerskab med Open Doors

som kirke, fællesskab eller menighed

Bliv partner med den forfulgte kirke

Open Doors er sat i verden for at støtte forfulgte kristne. Det er en opgave, vi kun kan komme i mål med i samarbejde med engagerede partnere, som kan være med til at skabe opmærksomhed og åndelig støtte til vores forfulgte trosfæller i verden.

Et partnerskab med Open Doors betyder, at I kan blive forenet med den forfulgte kirke, at I kan tage del i både deres fasthed og modstandskraft, men også i deres smerte og behov for hjælp. I partnerskabet vil vi med nyheder, rejser, videoer og historier fra de forfulgte opmuntre jer til forbøn og til åndeligt fællesskab med hele kirken på jord. Vores erfaring viser, at vores partneres behov er meget forskellige, og derfor er det bedst, at vi sammen finder den helt rette løsning for samarbejdet med den enkelte kirke, fællesskab eller menighed.

Når vi spørger forfulgte kristne, hvordan vi kan hjælpe dem, er deres første svar ofte ”bed med os,” og vi tror på, at vi gennem bøn kan nå frem til steder, hvor det ikke ellers er muligt at nå. For at klæde dig på til at bede med, har vi forskellige ressourcer, som ud kan bruge i din forbøn.

Er I interesseret i et partnerskab eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 2541 0840 eller mail simong@od.org.

Ønsker din kirke på en mindre forpligtende måde at støtte og bede for forfulgte kristne, så anbefaler vi at du skriver dig op til vores kirke-nyhedsmail. Her deler vi videoer, bedeemner, indsamlingsideer og vidnesbyrd fra den forfulgt kirke, så I kan bede for dem til jeres næste gudstjeneste.

Kirkepartnere

Open Doors Danmark og Færøerne er stolt over at kunne præsentere en række kirker, menigheder og fællesskaber, der støtter vores arbejde for den forfulgte kirke.