World Watch List 2025

Mere end 380 mio. kristne påvirkes af forfølgelse og diskrimination

World Watch List er en oversigt over de lande i verden, hvor kristne forfølges mest.
Hvert år i januar offentliggør Open Doors årets liste.

Herunder kan du se top-50 på World Watch List 2025. Vi har beskrevet situationen i hvert enkelt land, så du kan blive klogere på,
hvordan forfølgelsen af kristne ser ud og hvordan forfølgelsen har ændret sig gennem årene ved at trække i tidslinjen.
Klik på det
land, som du gerne vil vide mere om.
Du kan også selv downloade kortet og printe det selv, eller du kan bestille det, og modtage det hjemme hos dig. Derudover har vi
flere materialer, som du kan benytte dig af.

☰ Rangering
Malaysia
×

  • Leder
  • Antal kristne
  • Hovedreligion
  • Regering
Forfølgelsesniveau
0100
  • Privatliv
  • Familieliv
  • Samfundsliv
  • Nationalt liv
  • Kirkeliv
  • Vold
Se hele profilen
×

    Bed

    Når vi spørger forfulgte kristne, hvordan vi kan hjælpe, svarer de først og fremmest: ”Bed sammen med os.

    Du kan finde bedeemner fra hvert land ved at klikke på dem på kortet. Du kan også bruge bedeemnerne her:

    • Tak Gud for, at han kender navnene på alle 380 millioner kristne, der påvirkes af forfølgelse eller diskrimination, og at han kender deres sorger og glæder.
    • Bed for dem, der forfølger de kristne. Bed om, at Gud må røre deres hjerter og kalde dem til sig.
    • Bed om, at forfulgte og diskriminerede må mærke, at Gud er med dem, og at de er en del af en verdensomspændende kirke, som beder for dem.

    Flere materialer

    Vi har samlet materialer, som du kan bruge til at blive klogere på World Watch List – her kan du blandt andet downloade verdenskortet.

    Ofte stillede spørgsmål

    Vi har samlet svarene på de mest generelle spørgsmål om World Watch List. Det giver et nemt overblik over, hvad World Watch List er, hvordan vi laver den og hvorfor.

    World Watch List udkommer hvert år i januar. Open Doors har udarbejdet listen siden 1993.

    Arbejdet med World Watch List startede efter Sovjetunionens kollaps og murens fald. Indtil da var Open Doors’ formål at smugle bibler til kristne i Østeuropa, men efter Sovjets kollaps forsvandt behovet for at få leveret bibler udefra. Derfor begyndte man at undersøge, hvor i verden kristne var under pres, og hvor der dermed var behov for Open Doors’ støtte.

    Gennem årene er World Watch List også blevet et vigtigt værktøj til at dokumentere forfølgelse og diskrimination af kristne.

    World Watch List udarbejdes på baggrund af grundig research. Open Doors’ researchafdeling World Watch Research (WWR), laver listen ud fra et specialdesignet spørgeskema, som udfyldes i hvert land, som undersøges.

    Svarene identificerer, hvad der driver forfølgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres hvert år, og den dækker over en indrapporteringsperiode fra 1. oktober – 31. september. Ud fra resultaterne beregnes en samlet score for hvert land, og denne bruges til at fastslå landenes placering på World Watch List.

    World Watch Research måler forfølgelserne af kristne på seks parametre. De første fem kategoriseres i den fælles betegnelse ’pres,’ som beskriver det pres kristne oplever i fem livssfærer. De seks parametre er:

    – Privatsfæren

    – Familiesfæren

    – Den lokale sfære

    – Den nationale sfære

    – Kirkesfæren

    – Fysisk vold

    På hvert parameter får et land en score mellem 0 og 16,7. De lægges sammen og giver hvert land på World Watch List en score mellem 0 og 100 point.

    I den offentligt tilgængelige version af World Watch List angives det samlede antal point for hvert land som et afrundet heltal uden decimaler. Hvis to lande ender på det samme antal hele point, bliver decimalerne afgørende for landenes indbyrdes placering.

    Teamet bag World Watch List består af en direktør, syv analytikere samt en kommunikationsmedarbejder, som alle har en universitetsuddannelse. Tre af medlemmerne (inklusive direktøren) har, eller er i gang med at tage, en Ph.D.-grad. Fem af medlemmerne er uddannede jurister med speciale i menneskerettigheder, forfatnings- eller forvaltningsret. Vores analytikere arbejder tæt sammen med forskere og andre eksperter på både nationalt og regionalt plan.

    Det specialdesignede World Watch List-spørgeskema er det grundlæggende værktøj bag den metode, der bruges til at udarbejde World Watch List. Metoden, hvorpå de forskellige lande får tildelt deres pointtal, samt resultaternes generaliserbarhed overvåges af det internationale institut for religionsfrihed (IIRF; www.iirf.eu). Hovedformålet med denne revision er at sikre, at svarene på spørgeskemaet bedømmes og behandles ens for alle lande, selvom landene står i hver deres specifikke situation.

    Revisionserklæringen fra IIRF udtrykker deres konklusion. Samtidig er den med til at øge kvaliteten af World Watch List og sikre, at resultaterne bliver så gennemskuelige og objektive som muligt. IIRF gør dog opmærksom på, at yderligere udtalelser, dokumenter og fortolkninger fra Open Doors, der udkommer i forbindelse med eller på baggrund af udgivelsen af World Watch List, ligger udenfor instituttets ansvarsområde.

    Læs mere om World Watch List